Regeringens lovforslag om at sætte velfærden fri ophæver stort set alle rettigheder for de ældre borgere der har behov for hjælp.

Det kan fjerne det frie valg og en helt sektor – og dermed valgfrihed!

Udvikler det fremtidens velfærd? Næppe!

Har det med demokrati og valgfrihed at gøre? Slet ikke!

Center for Kvalitet i Velfærd har set nærmere på intentionerne og indholdet i lovforslaget. Vi er enige i, at der er behov for at udvikle velfærden, idet det er forudsætningen for at bevare og udbygge den for kommende generationer.

Vores holdning er, at en af vejene går gennem en styrkelse og nyudvikling af offentlige og private innovationspartnerskaber. Ikke på at afvikle en sektor. En anden supplerende vej er at øge kvaliteten af de borgernære aktiviteter, gerne gennem udviklingen af en egentlig kvalitetsmodel, som bygger på fagligheder, borgernære resultater og ikke mindst inddrager den enkelte borger i alle led.

Vi vil dog samtidig anerkende, at der indenfor dele af lovgivningen omkring ældreplejen kan være behov for regelsanering, for at undgå unødigt bureaukrati og rigide styringsparadigmer – det såkaldte minuttyranni.

Men det afhjælpes ikke ved at fjerne den enkelte ældre borgers ret til at vælge mellem flere udbydere, som fortsat kan sikre den enkelte hjemmehjælpsmodtager muligheden for at vælge mellem forskellige udbydere.

Hvorfor fjerne retten til det frie valg, når mere end hver tredje i dag gør brug af det og er glade for det?

Udviklingen af fremtidens velfærd bør ske i samskabelse mellem sektorerne og på baggrund af anvendelse af de systematiske evalueringer, som kommunerne gennemfører af borgernes tilfredshed med ydelserne som leveres.

Her er det generelle billede, at borgerne er glade for det frie valg og også for de private leverandører.

Ja, nogle steder er de faktisk mere tilfredse med de private– særligt i forhold til at sikre kendte hjælpere til borgeren. Det fremgår senest af en undersøgelse i Frederiksberg kommune i marts måned 2021 (Frederiksbergbladet 24.3.21).

Center for Kvalitet i Velfærd påskønner regeringens ønske om, at borgerne skal opleve mere nærhed og bedre omsorg og pleje, og at medarbejdere og ledere skal gives mest mulig frihed til at imødekomme den enkelte borgers behov og ønsker til, hvordan hjælpen skal tilrettelægges.

I det konkrete udkast er det dog måske svært at se, hvordan dette præcist skal udmøntes. Derfor anbefaler vi, at sektorerne sammen bidrager til udviklingen af en kvalitetsmodel, så vi kan få ord og handlinger på kvaliteten.

I det konkrete udkast foreslås, at udvalgte kommuner får lov til at fravige enkelte eller flere regler i serviceloven eller i lov om friplejeboliger. Der er ikke fastsat rammer for, hvad der i de enkelte kommuner skal sættes i stedet. Det eneste, som fremgår af udkastet, er at borgeren ikke skal stilles ringere end i dag.

Det er dog svært at få øje på de private leverandørers stilling. Lovforslaget vil bl.a. åbne for, at der vil kunne afprøves nye samarbejdsformer imellem f.eks. kommuner og private leverandører. Vi kunne ønske at det blev til et skal!

Vi er bekymrede for, at lovforslaget i nogle kommuner vil blive brugt til at få alle velfærdsydelser over på kommunale tilbud, og at private tilbud dermed kan ”presses” ud. Og dermed rammer borgernes frie valg.

Det bør derfor gøres tydeligere, at lovforslaget er til for at øge kvaliteten af borgens velfærd, og at dette ikke ændrer på borgernes frie valg, idet mange brugerevalueringer i kommunerne netop viser, at det bidrager til en øget tilfredshed med velfærden. Fremtidens kvalitet i velfærdsydelserne sker i samskabelse mellem offentlige og private, frivillige og med borgeren som centrum i eget liv.

Niels Jørgen Langkilde, Formand for Patientforeningen og medlem af Advisory Board i Center for Kvalitet i Velfærd