Der bliver forsket meget i velfærdssektoren, ligesom området løbende er genstand for dialog og meningsdannelser. Nedenfor kan du læse et udsnit af vigtige rapporter og artikler om kvaliteten i velfærden i Danmark.
Ny rapport: Stigende mistrivsel hos de 10-24 årige
Det fremgår af en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
“Antallet af 10-24 årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom er steget. Samtidig ser vi en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Desuden ser vi færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed,” skriver vidensrådet i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.
Vidnesbyrd fra Enmillionstemmer
Bevægelsen for borgere på handicapområdet, Enmillionstemmer, har samlet over 500 korte beretninger om, hvordan borgerne har oplevet velfærdssystemet.
Ny rapport fra MandagMorgen:
Innovation på socialområdet under coronakrisen
“Innovationen på socialområdet tog et kvantespring under coronakrisen. Sociale indsatser blev omlagt digitalt, nye partnerskaber tog form, og bureaukratiske betingelser blev bøjet eller tilsidesat. Alt sammen for at holde hånden under samfundets mest udsatte i en tid, hvor netop sårbare grupper ellers hurtigt risikerede at blive glemt.”
Sådan lyder indledningen på en ny rapport, der har undersøgt, hvordan en række aktører handlede, da coronakrisen ramte.
Kvalitetsdebat blev kvalt i ideologi
I 2016 udkom en rapport, der straks satte ild til debatten for eller imod private aktører. Under overskriften “Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark” søgte bl.a. forskerne Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar og Karsten Vrangbæk at dokumentere effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.
Rapporten var delfinansieret af FOA, og konkluderede bl.a. at det er vanskeligt at måle forskelle i kvalitet mellem offentlige, private og selvejende plejecentre. Netop forsøget på at finde forskelle gør rapporten interessant at læse.
Socialøkonomisk investering
De senere år har der både politisk og forskningsmæssigt været stigende interesse for, hvordan man kan investere mere i forebyggelse for at undgå store sociale omkostninger gennem socialt udsattes levede liv. Forskeren Karsten Storgaard Bjerre har skrevet en række gode artikler om den såkaldte socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), som Socialministeriet udviklede på baggrund af bl.a. svenske erfaringer.
Central rapport om kvalitet i ældrepleje
Der findes begrænset litteratur om kvalitet i velfærd. På ældreområdet er en rapport fra 2007 stadigvæk både tankevækkende og central for debatten.
Forskeren Tine Rostgaards rapport “Begrebet om kvalitet i ældreplejen – temaer, roller og relationer” ser på de forestillinger, der dukker op om kvalitet, når man taler med forskellige hovedpersoner i sektoren: de ældre, visitatorer og plejepersonalet.
“I forhold til kvalitet som lige ret er det fx sådan, at de ældre gerne skal behandles ens og have samme rettigheder som andre ældre i samme behovssituation.
Fælles sprog er bl.a. indført for at sikre dette, og det betyder, at visitatorer på tværs af kommunerne registrerer behov og ydelser på samme måde. Det kan dog resultere i en automatisering af behovsvurdering og ydelselseskategorisering, når visitator skal behandle alle ens.
For at kunne behandle borgerne ens, skal behovsvurderingen være visitators ansvar, men i hverdagen bliver plejemedarbejderen ofte nødt til at genvurdere behov, fordi disse kan ændre sig fra dag til dag.
Der er ikke regler for, hvordan sådanne justeringer foretages, eller om de afrapporteres. Og det er ikke formelt anerkendt i organisationen, at plejemedarbejderen har denne funktion, men det synes at fungere som en fleksibel hverdagspraksis.
Det er heller ikke åbenlyst, efter hvilke kriterier justeringerne foretages, men plejemedarbejderen lader til at foretage justeringerne efter princippet om, at de skal være ligeligt fordelt mellem borgerne, så det ikke er den samme borger, der mister tid hver gang,” fremgår det bl.a. af rapporten.
Danmark er ikke bedre til at bryde den sociale arv end USA
En undersøgelse fra Rockwool-fonden afslører, at Danmark ikke er bedre til at bryde den sociale arv end USA. Det er forstemmende, at nogle af verdens højeste udgifter til uddannelse, SU, sociale indsatser og integration ikke skaber de ønskede resultater.
Én af årsagerne er naturligvis, at mange unge vælger en forkert livsbane med en uddannelse, hvor de reelt er fejlanbragte. De unge skal vi hjælpe med en bedre vejledning, så de vælger den rigtige uddannelse.
En anden årsag er, at vi taber en masse unge, som har evnerne, men som aldrig får mulighederne her i livet på grund deres opvækstvilkår og en forkert – ofte for sen – indsats. Det offentlige system bør underkastes et grundigt serviceeftersyn. Får vi nok for pengene? Er kvaliteten den rigtige?
Den Sociale Investeringsfond
I 2018 blev Den Sociale Investeringsfond etableret i forlængelse af Folketingets aftale om satspuljen. Det skete med inspiration fra internationale erfaringer i England, Sverige og Finland.
Fondens formål er at modne og udvikle velfærdsindsatser, så de kan dokumentere social effekt, er økonomisk bæredygtige og indgår i et partnerskab mellem en myndighed, leverandør og en investor, der kan skalere indsatsen til at skabe bedre liv for endnu flere mennesker i Danmark.
Den Sociale Kapitalfond
Den Sociale Kapitalfond investerer kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer. Når de vokser, kan vi både hjælpe flere mennesker og sikre det finansielle afkast.
Code of Care skaber jobs med plads til mennesker
Organisationen Code of Care arbejder for at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderet på de danske arbejdspladser.
Code of Care er en nonprofit organisation som du kan læse mere om her.